Undervisningsmaterialer og etnocentrisme

I valget af undervisningsmaterialer er det derfor yderst vigtigt at være opmærksom på unuancerede fremstillinger og fordomsfyldte beskrivelser som fremmer etnocentriske holdninger.

1. Hvilke oplysninger er udeladt af informationerne?

Begynder en gruppe menneskers historie først i det øjeblik, de opdages af europæerne? Var det virkelig Columbus, der opdagede Amerika? Havde Amerika ingen historie før Columbus?

2. Indeholder informationerne upræcise oplysninger?

Bliver særligt eksotiske eller dramatiske særpræg fremhævet på bekostning af måske mere hverdagsagtige aspekter i den pågældende kultur?

3. Indeholder materialet forvrængede oplysninger?

Beskrivelse af historiske hændelser eller af nuværende kan formuleres som ubestridelige og udlægges som videnskabeligt materiale og derved tilsløre, at der er tale om en bevidst valgt indfaldsvinkel.

4. Indeholder materialerne åbenlyse beskrivelser eller skjulte antydninger af minoritetskulturens underlegenhed?

Det kan være en teksts generelle devaluerende eller trivialiserende undertone i fremstillingen af minoritetsgruppers religion – eller det rent sproglige ordvalg, der ubevidst bekræfter visse holdninger (fx massakreres hvide kolonister – mens afrikanske indfødte dræbes!).

5. Fremstiller billedmaterialet europæere som individuelle personligheder, mens ikke-europæere skildres som en stereotyp gruppe uden individuelle karakteristika?

Det er således særdeles vigtigt, at skolebibliotekets udvalg af bøger samt alt materiale til brug ved undervisning og emne- og projektarbejder gennemgås kritisk netop for at undgå fordomsfyldte og upræcise oplysninger og fremstillinger.

En kulturel afdeling på Amtscentralen med udlån af tosproget og minoritetspræget materiale, etniske kunstværker, musikinstrumenter og dragter, vandreudstillinger og legetøj fra forskellige lande, vil kunne supplere den enkelte skoles ofte begrænsede flerkulturelle undervisningsmaterialer.
Børnene skal lære at stille spørgsmål til informationer og deres kilder nærmere end at undgå brugen af bestemte materialer og eller informationer… De må lære at betragte en tekst kritisk og gennemskue, hvorfor og hvordan fortegnede informationer opstår!

Ved at give eleverne saglige informationer om andre samfund, opmuntrer man dem til at påskønne andre kulturer.
Mødet med en fremmed kultur og dens særpræg giver børnene mulighed for at løsrive sig fra den nære omverden og kritisk betragte ”selvfølgelige forestillinger” som det, vi kalder virkeligheden.
Flerkulturel undervisning giver danske børn et glimt af en verden udenfor deres begrænsede danske virkelighedsramme.

Ved samstillingen af noget kendt og noget ukendt – for danske børn fx livet i en tyrkisk landsby – er flerkulturel undervisning et redskab til at se bag om de ting, som i hverdagen er så selvfølgelige at de ofte er usynlige, fx det at der faktisk findes børn som ikke opholder sig 6-10 timer dagligt i en daginstitution eller skole.

Flerkulturel undervisning er ikke begrænset til kun at lære om andre kulturer, men i lige så høj grad at lære at være opmærksom på selvfølgelig tendenser i ens egen kulturelle samtid – tendenser som på grund af deres usynlighed let får en konserverende status.

 

© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk