- Leg
- Trivsel, frigørelse, modenhed og forelskelse
- Stilhed, drømme og kærlighed
- Personlighed, følelse og moral
- Tillid og sprog
- Rastløshed, regler og planlægning
- Virkeligheden i barnets tale, lege og tegninger
- Dreng eller pige
- Aggressiv leg
- Projekter og kreativ leg
- Selvtillid
- Hvad kan du gøre for dit barns fremtid?
- Hvad er det bedste en mor og en far kan give deres børn?
Leg, 7 år
Det syvårige barn kan lege på mange forskellige måder.
Mange af legene er fantasifulde, men tager udgangspunkt i virkelighedens og
dagligdagens hændelser. Andre lege er inspireret af historier, tegneserier og
videofilm.
Nogle lege er forudsigelige og bygger på det gamle kønsrollemønster, mens
andre lege har udgangspunkt i barnets fantasi. Helt andre lege bærer nærmest
præg af at være små projekter, som kan være af vidt forskelligt indhold og er
med til at fremme barnets udvikling.
Mange store emner bliver taget op – og børnene er så optaget af emnerne, at de
ofte taber fornemmelsen for tid og sted.
Trivsel, frigørelse, modenhed og forelskelse, 7 år
Det syvårige barn går højt op i skolen. Alt, hvad der sker i skolen, er vigtigt og
aktuelt. Barnet tager skolens aktiviteter alvorligt og fortæller på en nærmest
“voksen”, seriøs måde om dem derhjemme.
At trives
Det er ikke et barns alder, der er afgørende for, om barnet er glad for at gå i
skole. Du kan bruge disse spørgsmål som en hjælp til – sammen med barnet – at
vurdere, om dit barn trives i skolen:
- Er barnet glad for at være sammen med kammerater og familie, også når
du ikke er der, og er barnet forventningsfuld ved mødet med nye
mennesker? - Er dit barn glad for at lege, er legene fyldt op med kreativitet og harmoni,
og er det at lege noget som barnet bruger til at kunne gå på opdagelse og
til at kunne eksperimentere med nye ting? - Nyder barnet at hjælpe til derhjemme – og vil barnet gerne hjælpe andre
børn? - Er barnet interesseret og nysgerrig efter at lære noget nyt, når det bliver
forklaret af andre voksne end forældrene? - Viser barnet følelser – glæde, sorg, tristhed eller forventning – når barnet
oplever noget nyt? - Vil dit barn gerne høre historier, læse selv, skrive, tegne og male, samle
på spændende ting og holde orden i samlingerne?
Dengang jeg var lille
Du vil opleve, at dit barn tager afstand fra småbørnstiden og henviser til den som
“dengang jeg var lille”. Det er vigtigt for barnet at markere sig som stort og
stærkt. Men der opstår også situationer, hvor den syvårige stadig føler sig lille og
svag.
Syvårsalderen er begyndelsen på en frigørelsesproces, der kan opleves som
voldsom og selvmodsigende. Barnet ønsker at frigøre sig, men frigørelsen
passer ikke sammen med modenheden – eller mangelen på samme.
Hvis I bliver uenige, kan du risikere, at dit barn truer med at løbe hjemmefra. Nu
har det fået nok af dig, og det kan jo sagtens klare sig selv… Heldigvis bliver den
slags trusler kun sjældent omsat til handling. Men det er barnets måde at
fortælle, at det har brug for omsorg og forståelse. Hvor den seksårige tænkte:
“Ingen synes om mig”, tænker den syvårige: “Hvem synes jeg egentlig om?”
Modenhed
Kammeraterne bliver efterhånden vigtigere for dit barn end søskende og
forældre. Ja, faktisk kan barnet næsten få lyst til at bytte sin familie væk for alt
muligt andet spændende! Lektier og skoleaktiviteter bliver taget mere seriøst, og
den syvårige har ikke så megen tid til at hjælpe derhjemme. Barnet kan ligefrem
virke stresset på grund af alle de ting, det skal nå, og al den energi, der skal
lægges i den nye frihed og uafhængighed.
Men selvom man har travlt med at vise, at man er barsk og stærk, er man nogle
gange stadig lille – f.eks., når noget gør ondt, eller når det er mørkt og man er
overbevist om, at der gemmer sig et par uhyrer under sengen.
Forelskelse
Det andet køn begynder at blive interessant for den syvårige, der godt kan gå og
være lidt småforelsket.
Uden at ville indrømme det, selvfølgelig! Med forelskelsen kommer
forfængeligheden, så en skønne dag ser du måske din syvårige søn stå på en
skammel i badeværelset og putte gelé i håret, fordi en af pigerne har sagt at det
ser flot ud, eller din syvårige datter skal absolut have blusen med sommerfugle
på, fordi hun så gerne vil danse med klassens flotteste dreng i musiktimen.
Men regn ikke med, at dit barn fortæller dig om sine hensigter! Drengen ordner
bare sit hår, “fordi det ser sejt ud, og alle drengene i klassen har det”, og pigen
vælger sommerfugleblusen, “fordi den er rar at have på”.
Stilhed, drømme og kærlighed, 7 år
Det kan vise sig at være ganske vanskeligt at få et syvårigt barn til at fortælle om
sine problemer og konflikter. Derfor er det vigtigt, at forældre – og gerne også
bedsteforældre – blot giver sig tid til at være sammen med barnet, lytte til det og
snakke.
Alvorlige tanker, indtryk, overvejelser og drømme optager barnet uendelig meget.
At være sammen i stilhed og lytte til hinanden er for børn og forældre vejen til at
få adgang til hinandens tanker og drømme. Når barnet ser nyheder og andre
udsendelser på tv, kan det godt blive skræmt eller bekymret. Det er fortsat vigtigt,
at du er sammen med dit barn, når det ser tv, og kan forklare, hvordan tingene
hænger sammen.
At Drømme og visualisere
At drømme om alt det der sker i hverdagen – om kammerater, situationer og
episoder, om mor far og søskende – hører med til at være barn. For det syvårige
barn er drømmene på vej til at blive en del af virkeligheden, og barnet er bevidst
om, at drømme kan være nærværende, ja næsten virkelighed. Men “næsten
virkelighed” er ikke virkelighed, selvom det kunne være dejligt hvis de gode
drømme kunne blive til virkelighed.
Det, at den syvårige begynder at være bevidst om sine egne drømmes
betydning, giver barnet nye kreative muligheder. Nogle børn begynder at lege
målrettet med deres drømme. For selvom drømmene sikkert ikke bliver til
virkelighed, er de i det mindste skønne.
Disse børn, siger man, visualiserer. Når man visualiserer, former man et præcist
indre billede af en ønsket situation. Det kan bruges til at fremme forhold, der
berører en selv – og omverdenen.
Den meget tætte forbindelse der kan være børn og børn imellem – mellem et
barn og bestemte personer og i særlig grad mellem et barn og dets forældre –
kan til enhver tid give sig udslag i, at parterne kan fornemme hinandens nærhed
på selv stor afstand og især i særlige situationer.
Den dybe intensitet, der lægges i at visualisere en tanke eller drøm, er en kreativ
proces underlagt andre love end dem der gælder i dagligdagen. Men alligevel er
det dagligdagen for nogle specielt følsomme børn – og voksne.
Gi’ et knus!
Syvårige kan være ualmindelig hårde og unuancerede i deres bedømmelser. I
sådanne situationer må du som voksen være stærk og nægte at lade dig
underkende. Samtidig må du bære over med barnet, der jo taler og handler ud
fra den begrænsede viden og erfaring, det nu engang har. Det er vigtigt, at du
viser dit barn, at livet er meget nuanceret, og at forståelse og tolerance over for
hinanden og andre er vigtig. Knus og kærtegn er en vigtig måde at vise det på.
Stopper den tætte fysiske kontakt nu, kan den senere virke kunstig for barnet, og
den indstilling vil det tage med sig videre i livet.
Personlighed, følelse og moral, 7 år
Af og til kan du nok komme i tvivl, om du har et barn eller en vulkan!
Rastløshed og voldsom energi præger dit barns aktiviteter. Barnet er konstant i
bevægelse. Det ser ud til at være umuligt at få det til at sidde stille og slappe af.
Men selvom dit barn ikke har lyst til at holde pauser, er det nødvendigt at få det til
at “geare lidt ned” af og til.
Personligheden træder tydeligere frem. Forældre og lærere kan begynde at se
barnets særlige evner. Den konstante snak kører sideløbende med en opførsel,
der til tider kræver stor tålmodighed fra omgivelsernes side. Især over for sine
venner og kammerater viser barnet store følelsesmæssige udbrud i form af
glæde og skuffelse.
Sådan skal det være
– sådan skal det ikke være
Den syvårige ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor elsker barnet
regler og ordninger, der skal overholdes – også i aktiviteterne derhjemme.
Bestemte opgaver, der skal udføres regelmæssigt, er derfor bedre end en daglig
konfrontation. Barnet påpeger i ord den voksnes “forkerte” adfærd, og barnets
uafhængighed giver sig udtryk i vaskeægte arrogance. Holdningen “Det ved jeg
bedst” er noget, barnet typisk giver udtryk for, når det kommer til sammenstød
med forældre og andre voksne.
Det kan være svært for barnet at håndtere sine store følelsesmæssige udbrud. Af
og til kan barnet i den grad hidse sig op i en konfliktsituation, at det pludselig slet
ikke kan overskue den. Og så kan barnet godt finde på at sige noget i retning af:
“Kan vi ikke starte forfra i morgen?”
I andre situationer kan barnet vise langt mere moden adfærd. Det viser sin
forståelse for andres følelser ved enten at give udtryk for medfølelse eller
afstandtagen. Barnet er i stand til at vise medlidenhed, ømhed og omsorg over
for venner og kammerater, forældre og små søskende. Jo mere det har lært om
konfliktløsning, jo bedre er barnet til at løse mindre konflikter på en konstruktiv
måde.
Syvårige har et klart regelsæt for, hvordan man bør gøre eller ikke bør gøre. Og
børnene skelner imellem, hvad henholdsvis piger og drenge kan tillade sig.
Tillid og sprog, 7 år
Barnets usikkerhed over for andre mennesker og omkring, hvordan man opfører
sig over for dem, er ved at aftage. Til tider kan barnet vælge at betro sig til andre
voksne end far og mor.
Disse andre voksne betyder meget for barnet – for eksempel kan det være
bedsteforældre, en voksen kusine, en babysitter eller en betydningsfuld lærer i
skolen. Det er meget vigtigt for os forældre, at vi forstår at vores børn også kan
have tillid til andre end os selv.
Det er nyttigt for vores børn, at de føler tillid til og kan lære af andre voksnes
fortællinger om livet – og at livserfaring ikke kun er noget børn lærer fra deres
forældre.
At tale sammen
Faktisk kan vi voksne begynde at benytte et bredere ordforråd, når vi taler med
børnene. Ordforrådet er stort hos den syvårige. Barnet taler meget. Sproget
ligner også mere og mere de voksnes.
Barnet genfortæller historier og eventyr med stor indlevelsesevne og remser
digte op med samme begejstring.
Nogle syvårige børn er også så dygtige til at skrive, at de synes det er
spændende at sende og modtage breve, postkort og e-mails.
Rastløshed, regler og planlægning, 7 år
Hvem i alverden kan koncentrere sig om den samme ting i flere timer?
Sandsynligvis ingen, der er syv år gammel! Barnet er rastløst. Det bevæger sig
hele tiden. Om morgenen er det som at trykke på en knap, så vågner barnet og
kører derudad, indtil det igen falder i søvn. Ingen pauser, ikke et øjeblik til at
standse op og tænke over noget.
Det er der ikke tid til!
Sidde stille ved et måltid? Uha, det er svært. Kan man ikke lige få en
rugbrødsmad i hånden og så igen skynde sig ud og cykle, klatre, løbe, springe,
gynge, vippe, hoppe, snurre, sjippe?
Der er bare SÅ meget, der skal nås! Barnet snubler, rejser sig, løber videre,
smækker med dørene, og meget mere. Energien bruges i voldsomme lege og
konkurrencer. Hvorfor gå, når man kan løbe? Hvorfor stå stille, når man kan
hoppe på stedet?
Hænderne bliver hurtigt “trætte”, når de skiftevis bliver brugt til at arbejde med
tungt værktøj og lette tegneredskaber. Færdighederne mangler endnu, men jo
mere barnet øver sig og udfordrer sig selv, jo hurtigere får det lært at udnytte sin
energi.
Regler og planlægning
Legene bestemmes af komplicerede regler, der skal følges til punkt og prikke.
Selv det at “hinke paradis” foregår med sammenbidte tænder og et koncentreret
blik. Hvis man rører stregen, følges nederlaget op af “Åååh nej”-råb, jamren og
klagen, hvorefter man indædt håber, at det samme i næste runde sker for
modstanderen.
Legene er en måde at øve regler på. Også samarbejdslege er meget aktuelle på
dette alderstrin. Rollerne i legen deles op, og børnene leger ofte i grupper.
At lege sammen er noget, den syvårige oplever som en kompliceret proces:
Hvem skal være sammen? Hvem skal måske holde hinanden i hånden? Hvem
skal ikke være sammen? Hvem skal lave alt det sjove? Hvem skal lave det
besværlige eller det kedelige? Hvem bestemmer? Reglerne bliver vendt og
drejet, for alle skal jo være tilfredse.
Virkeligheden i barnets tale, lege og tegninger, 7 år
I sin tale og i sin leg er den syvårige meget optaget af virkeligheden. Hvorfor er
ting sådan, som de er? Hvorfor gør drenge og mænd sådan, mens piger og
kvinder gør sådan?
Legen spejler sig i virkeligheden
Udklædning, drama og teater er spændende for syvårige – både drenge og
piger. Tøjet sætter fantasien i sving, og rollelegene giver mulighed for at være
lige den, man har lyst til at være.
Desuden giver udklædningen mulighed for at lege i grupper. Det er nemt at
ændre sin rolle ved blot at tage en anden hat på. Syvårige drenge leger meget
med systemlegetøj samt med store byggesæt og redskaber. De kombinerer og
eksperimenterer, idet de bygger alt fra byggepladser til rumraketter.
Drengene leger helte og skurke, politimænd og røvere, de gode og de onde – og
de gode og de stærke vinder altid.
Syvårige piger leger stadig med dukker – men dukkerne er kopier af idoler fra
filmens og musikkens univers. Pigerne interesserer sig gennemgående mere for
mennesker og deres forhold til hinanden. Pigerne leger familielege, efterligner
hinanden og bruger karaoke-legetøj til at efterligne musikstjerner.
At tegne er at vise virkeligheden
I skolen får dit barn masser af inspiration til at tegne, male, modellere og meget
mere. Det sammenligner sine billeder og figurer med klassekammeraternes.
Sandsynligvis vil der være lidt konkurrence mellem dem. Barnet tager det, det
gør, meget alvorligt. Det går op i, om det lykkes at få tegningen til at ligne en
rigtig flyvemaskine, at modellere det flotteste slot i ler eller at lægge den mest
farverige mosaik. Barnet vælger stadig stærke farver, men betragter dem mere
og mere nuanceret. Billederne skal ligne virkeligheden, derfor skal himlen være
lyseblå og ikke lilla, solen kan ikke være grøn, og et træ kan ikke være blåt.
Dreng eller pige, 7 år
Drengenes udfordring
Drengene leger med systemlegetøj, der kan kombineres med mange andre ting.
Drenge leger ofte mere fysisk aktivt end piger. De bruger megen tid på holdsport
som f.eks. fodbold og holdspil som “røvere og soldater”, “cowboys og indianere”
eller lignende.
Når drengene forsvarer deres holdning om et eller andet, sker det ud fra hvem
der har ret, med klare udgangspunkter i de bestemmelser som eventuelt helten
(eller en autoritet som læreren eller træneren) har opstillet som normen for
korrekt opførsel.
Drengene både udfordrer og identificerer sig med voksne, fordi det er et mål for
både deres spirende mandighed og for deres trang til oprør.
I skolen begynder drengene at føre mange kampe både med og mod lærerne. I
oprøret – som næsten altid udvikler sig til noget positivt – er der imidlertid også et
ønske om at være en del af fællesskabet.
Drenges foretrukne lege og legetøj:
Biler, spil, tegne, farve, klippe, landbrug, våben, udklædning, monsterdukke,
konstruktionslegetøj, værktøjskasse.
Pigemagt og kultur
Piger interesserer sig specielt for mennesker og eksperimenterer i deres lege
med køn og roller. I deres rollelege benytter de sig gerne af udklædning og
fantasifuldt tøj.
At iscenesætte – både deres krop og deres rum – har generelt en central plads i
pigernes legekultur. De gør det for at etablere en fælles venindeidentitet, som er
forskellig fra alle andres. Det sker gennem fælles (hemmelige) symboler, som
kun veninderne kender den fulde betydning af. Fællesskabet giver pigerne en
dyb følelsesmæssig tilfredsstillelse og bekræftelse.
Et særligt træk er pigernes æstetiske lege. Alt skal pyntes, “nipses” og også
gerne udstilles – ofte på de utroligste måder. Dette træk udfolder pigerne også,
når de dekorerer, tegner, fortæller historier eller syr mærker, perler og lignende
på deres tøj.
Pigekulturen i form af leg med kvindetraditioner, som har dybe rødder i den
traditionelle kvindekultur, ser forskellig ud fra generation til generation. Desuden
optager den hele tiden nye ideer fra medierne i form af fjernsynsserier,
modeblade, ungdomsmagasiner, deciderede pigeblade og idoldyrkelser.
Pigers foretrukne lege og legetøj:
Påklædningsdukker, tegne, farve, klippe, spil, hoppe, sjippe, rulle, hinke, dukke,
bamse, cykel, udklædning, mannequindukke, dukkehus, dukkemøbler, kassetteog
videobånd, sy, væve, male.
Aggressiv leg, 7 år
Mange voldsomme lege er også tumlelege
Det kan være svært at forklare, hvornår en leg bliver alt for voldsom for børnene,
eller om børnene bare tumler og vælter rundt mellem hinanden. Er en leg
aggressiv, når børnene leger voldsomt og larmende?
Er det, når de vælter rundt i noget, som minder om et slagsmål og råber og
skriger, eller når de tager tilløb til fysiske overgreb eller dynger hinanden til med
eder og forbandelser? Hvor har børnene dog lært eller set alt det voldsomme –
og hvordan skal vi voksne forholde os til det?
Aggressivitet, kontrol og selvkontrol
Det er forældrenes egne legeoplevelser og erfaringer både i barndommen og
som voksne, der har indflydelse på, hvordan de opfatter børnenes leg – både
den aggressive leg og andre former for leg.
Mange forældre tror, at drengenes krigslege og andre meget voldsomme lege
gør drengene aggressive. Nogle (især mange mødre) tror, at drengene senere
som voksne bliver voldelige og krigeriske. Undersøgelser har vist, at det
modsatte nærmest er tilfældet.
Legene bidrager direkte til en følelsesmæssig og social udvikling. Voldsom leg
hjælper børnene til at indse værdien af at indgå kompromis, at forstå lighed og
gensidig hjælpsomhed. Drenge, som enten direkte bliver forhindret i eller ikke får
lejlighed til at deltage i voldsom leg, får derfor ikke mulighed for at lære og at
tilegne sig denne erfaring.
Det viser sig også, at nogle børn, som har tendens til at være meget aggressive,
er langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i voldsom leg, fordi de har en
ubevidst angst for at miste selvkontrollen.
Et barns virkelige aggressioner, som kommer til at opstå under en voldsom leg,
bliver desværre tit betragtet som børns mangel på selvkontrol.
Men det kan også være resultatet af barnets manglende evne til at forstå andre
børns former for kontaktforsøg, så det misforstår opfordringen til nærvær,
interesse eller at røre hinanden.
At lege slagsmål eller slåskamp med andre børn, fingere overfald eller lege vold,
er noget, drengene nærmest har eneret på.
Undertiden sker der også uheld, så drengene kommer til at slå hinanden for
hårdt. Men i de tilfælde bliver legen straks standset, og drengene prøver intensivt
på at få etableret fred mellem hinanden.
Piger og drenge – og aggressiv leg
Opfattelsen af, hvad der er aggressiv leg eller egentlig aggressiv opførsel, er
forskellig hos mænd og kvinder.
Kvinder, der som børn har været involveret i aggressiv leg og leget med
aggressivt legetøj sammen med brødre eller drengekammerater, er mindre
tilbøjelige end kvinder, som ikke har leget aggressive lege, til at bedømme børns
tumultagtige eller voldsomme legeepisoder som aggressioner.
I en undersøgelse om aggressiv leg og mænds og kvinders opfattelse heraf blev
der vist et videoklip, hvor nogle drenge skød efter hinanden med legetøjspistoler
og legede død – en klassisk leg, leget af generationer af drenge! En af
episoderne indeholdt en scene, hvori “den døde” ved at blive skudt på ny atter
blev levende.
De fleste af mændene i undersøgelsen opfattede dette som leg – men kun 1/3 af
kvinderne opfattede det på samme måde. Flere af kvinderne i undersøgelsen
opfattede handlingen som afstumpet aggressivitet. Men drengene har garanteret
moret sig i legen.
Drengene har således hovedsageligt eneret på de meget voldsomme lege.
Pigerne kan af drengene kun få mulighed for at deltage i disse lege, hvis de
udviser særligt meget mod, og såfremt de bliver accepteret af drengene. Men
mange piger gider ikke lege disse lege, som de al-mindeligvis betegner som
“barnlige drengelege”.
Pigernes særlige roller i disse aggressive lege er oftest slet ikke tildelt
voldsomhed eller aggressioner, men er “særlige pigeroller” i en helt anden
tilknytning til legen.
Voksne og børn – og aggressiv leg
Børn og voksne betragter voldsom leg meget forskelligt. Børn er meget bevidste
om forskellene mellem aggressiv opførsel i en form for leg og så direkte vold.
Desuden skelner de tydeligt mellem direkte slagsmål og det at lege slagsmål.
Helt ned til fireårsalderen kan børn begynde at skelne mellem disse ting. Fra
seks-syvårsalderen skelner drengene klart mellem direkte aggression og
aggressiv leg.
Imidlertid er de fleste børn altid bevidste og enige om, at slagsmålslege ved et
uheld kan udvikle sig til et egentligt slagsmål, hvis et af børnene slår sig eller
falder forkert.
Men det sker kun undtagelsesvis i betragtning af alle de lege med overfald og
slagsmål, som børnene leger. Lege, der indeholder slagsmål, udvikler sig
imidlertid ofte til direkte aggressioner mellem børn, når voksne begynder at
blande sig eller afbryder børnenes voldsomme leg.
Man må konstatere, at børn er ganske gode til selv at bedømme
legekammeraternes direkte aggressive tendenser, mens legen foregår.
Det er da også sædvanligvis de voksne, som forveksler slagsmålslege med
egentlig aggression, fordi mange voksne er mere opmærksomme på lighederne i
stedet for på forskellene.
Projekter og kreativ leg, 7 år
Laver dit barn sine egne projekter, lærer det ting på en anden måde, end man
plejer at gøre i skolen.
Når dit barn bliver voksent, vil der på arbejdspladserne sandsynligvis blive givet
plads til, at man bruger sin viden og personlige erfaringer sammen med en stærk
personlig og faglig fantasi.
Det udvikler nye former for værdier, både for den enkelte, for virksomhederne og
for samfundet. Viden som man får ved at deltage i projekter, bliver omsat til
personlig udvikling.
På den måde giver hvert projekt en ny kompetence til det enkelte barn.
Fremtidens projekter
Børn kan godt lide at lave projekter, for her kan man lave noget spændende
sammen med andre og lære noget nyt.
Projekterne kan handle om alt muligt, f.eks. at gå i skoven og undersøge blade,
grene m.m., at lave smykker, at cykle og lære færdselsreglerne, eller at lære
hvordan dinosaurerne levede.
Det enkelte barn er glad for at lære noget nyt, og den nye viden åbner for ny
fantasi og kreativitet. Med den viden, vi har om børns udvikling, kan vi ikke nøjes
med at interessere os for den traditionelle undervisning, som foregår i den
traditionelle skole.
Barnet kan være med til at skabe rammer for fællesskab ved at være med til at
udvikle og gennemføre projekter.
I fremtiden vil projekter få stor betydning:
- At deltage i et projekt sammen med andre udvikler det enkelte barns
evner. - Støt altid barnets projekt og ide, drømme og mål.
- Viden fra projekter kan senere i livet være nøglen til at sikre, at
samfundet fungerer. - Nogle projekter betjener sig af informations- og
kommunikationsteknologi. - Projektudveksling er altid spændende snak – også blandt de helt
små børn.
At lege i et projekt er naturligvis ikke kun leg – men legen er en forudsætning!
At klæde sig ud er et kreativt projekt
Det syvårige barn elsker at klæde sig ud og eksperimentere med sin
personlighed.
Giv dit barn mulighed for at klæde sig ud sammen med sine kammerater. Har du
gemt gammelt tøj, f.eks. fra din teenage-tid?
Udklædningsmuligheden er med til at gøre det endnu sjovere for dit barns venner
at besøge jer.
På den måde hjælper du dit barn med at pleje dets venskaber, og dit barn vil
synes, at du er “god nok” i denne periode, hvor vennerne ofte kan synes vigtigere
end familien.
Selvtillid, 7 år
Hvad kan du gøre for dit barns fremtid?
I fremtidens samfund bliver det endnu vigtigere at være fantasifuld og kreativ.
Man kan ikke gøre børn mere kreative ved at give dem f.eks. flere
formningstimer i skolen. Kreativiteten skal have lov til at udvikle sig inden for alle
fag, diskussioner, lege og eksperimenter.
Giv barnet et godt billede af sig selv
- Værdsæt og ros dit barn for netop de evner, du gerne vil opmuntre.
Barnet må gerne høre, når du roser det. - Hjælp barnet til at se sig selv på nye måder. Hvis dit barn evt. finder
det svært at dele, så giv barnet en pose slik, som det kan dele med
sine venner. Senere vil barnet dele sin viden med andre. - Husk de succeser, som dit barn opnår. Hvis barnet mister modet
over sine “svipsere”, så mind det om alle de gode tidligere succeser.
Hvad er det bedste en mor
og en far kan give deres børn?
- Først og fremmest kærlighed – og ubetinget tillid.
- Men der er en ting, der er lige så vigtig: tid – giv jer tid til at være
sammen med børnene! - Hvis du lytter til dine børn, når de er fem, seks eller syv, så er der en
rimelig chance for, at de også lytter til dig, når de bliver femten,
seksten eller sytten.
©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk
