At iagttage og forstå

Ting, som bevæger sig,
fanger altid et menneskes
opmærksomhed.

Opmærksomhed, 0-7 år
Jo mere dit barn iagttager og tænker over, hvad det har set, jo bedre kan det
forstå verden. Det kræver, at barnet fra lille får lov til at være nysgerrigt, og får
lov til at opsøge og at undersøge det nye og anderledes.

Barnet styrker sin iagttagelsesevne
Et nyfødt barn kan ikke fokusere på enkelte genstande og objekter. Men efter
nogen tid lærer det at iagttage forældrenes ansigter, når de er 20-40 cm væk.
Derefter begynder barnet per refleks at dreje sit blik uden egentlig at have noget
at kikke efter. Når barnet er cirka to måneder, vender det hovedet efter lyde og
kan desuden følge en genstand med øjnene. Ganske langsomt begynder det
også at kunne styre sit syn og få øjnene til at arbejde sammen. At iagttage og at
være opmærksom bliver herefter en vigtig aktivitet i barnets vågne tid.

Udviklingen af det lille barns øje-hånd koordination, som gennemløber flere
forskellige udviklingstrin, skærper både opmærksomhed og nysgerrighed. Alle
ting bliver iagttaget, rørt ved, følt og suttet på, og alt foregår i den dybeste
koncentration. Fra cirka tomånedersalderen kan det lille barn – hvis det bliver
støttet og stimuleret i udviklingen af sin opmærksomhed og nysgerrighed –
udvikle særlige evner til at iagttage, hvad der foregår i verden omkring det.

At betragte er at se aktivt på noget bestemt. Det er en proces, som kræver
koncentration og udholdenhed. Almindeligvis følger det lille barn altid et ansigt
med opmærksomhed, men fra tremånedersalderen kan det blive så optaget af at
kigge på noget bestemt, at man næsten ikke kan fange dets opmærksomhed med
noget andet.

Opmærksomhed lærer barnet sig af voksne, der peger og fortæller. Det lille barn
skal placeres over for den genstand eller det billede, det skal iagttage, så det kan
sanse det samtidigt med fortællingen eller forklaringen. Det kræver god tid, men
det er samtidigt en måde, hvorpå barnet lærer at iagttage omhyggeligt. Det kræver
opmærksomhed, vedholdenhed og fokusering.

Børn undrer sig ofte over, at tingene ser anderledes ud afhængigt af den højde,
hvorfra man ser dem. Forskellige iagttagelseshøjder og afstande snyder
iagttageren, som på den måde opdager, at det rette iagttagelsesperspektiv er en
forudsætning for at få det største kendskab til det, man ser.

At iagttage det stillestående
og det som bevæger sig

At blive forundret er årsagen til nysgerrighed. Barnet opdager et eller andet og
bliver forbløffet og måske forvirret over, hvad det ser. Barnet får lyst til at
undersøge og eksperimentere med ting eller situationer.

Mennesker ser en masse ting i deres omgivelser, men betragter og iagttager
faktisk kun ganske få ting. Af alle disse ting er det igen kun ganske få, som fanger
menneskets direkte nysgerrighed. Denne nysgerrighed har for det meste noget at
gøre med det pågældende menneskes erfaring og viden, som det har fået tidligere
i livet – oftest som helt lille barn. For nogle mennesker er nysgerrighed en stærk
del af deres personlighed, en form for indre drivkraft, som allerede viser sig meget
tidligt i deres barndom.

Hvis det lille barn på et tidligt tidspunkt ikke har fået mulighed for at få viden og
erfaring med de simple ting i hverdagen, er det hæmmet i sine muligheder for at
udvise opmærksomhed og at turde være nysgerrig senere i livet.

Genstande kan være stillestående eller i bevægelse. Ting, som bevæger sig,
fanger altid et menneskes opmærksomhed. Det gælder, uanset om det er en
mor, som flytter ranglen frem og tilbage foran sit lille barn, om det er et dyr, som
en jæger iagttager, eller en lastbil der besværligt bliver parkeret og nysgerrigt
bliver iagttaget af en interesseret femårig dreng.

Det stillestående er nemmere at have med at gøre, men det kan pludselig
overraske iagttageren og begynde at flytte sig. Selv om det står på en fast og
urokkelig plads, kan det måske også foretage en interessant bevægelse. Noget
står stille – noget bevæger sig – for barnet er alting noget nyt, som bliver opfattet
som en udfordring. Barnet vil have vished for, hvad tingene står for, og hvad de
kan.

At iagttage det levende omkring os
De fleste børn elsker naturen. De tager naturen for givet, og den tilhører
børnene. Naturen giver uanede muligheder for at lege, iagttage, sanse og blive
forundret over de storslåede fænomener, som mennesket ikke kan undvære.

At iagttage andre mennesker og deres ting
– mennesker og roller

Alle de forskellige ting, barnet lærer af andre børn og voksne, bliver efterhånden
optaget af barnet og benyttet på mange forskellige måder. Ofte smelter parallelleg
og iagttagelsesleg sammen gennem disse lege.
I mange rollelege efterligner børn fra treårsalderen bestemte personer for at
prøve på at være ligesom dem. Mange gange bliver legen en gentagelse af,
hvad den anden person foretager sig, uanset om det er en voksen eller et barn.

Gentagelsen foregår ved at iagttage og efterligne, så barnet får mulighed for at
sammenligne hændelser og handlinger.
Iagttagelse af roller er grundlaget for, at barnet kan tilegne sig viden og
færdigheder om de forskellige roller i hverdagen – og få mulighed for at
eksperimentere. Legene med de mange forskellige roller kan barnet naturligvis
lege alene, men meget ofte leger to eller flere børn sammen og fordeler rollerne
mellem hinanden.

At iagttage legetøj, redskaber
og andre genstande

Legetøj er tit små efterligninger af ting, som bliver benyttet af voksne. Det er
meget ofte kopier af værktøj, som børnene ikke må anvende, fordi det kan være
farligt for dem. Derfor iagttager børnene, hvordan de voksne gør, og efterligner så
med legetøj, der ligner de voksnes værktøj.

Nogle børn leger ikke umiddelbart med et stykke legetøj, før de har iagttaget andre
lege med det og derved har set, hvordan man skal bære sig ad. Andre børn er
mere direkte og leger med legetøj ved både at iagttage hvad andre gør og selv
finde en måde at bruge det på. Til gengæld drømmer alle børn om, at når de
engang bliver større, kan de få lov til at anvende de virkelige redskaber, som de
voksne benytter.

Legetøj kan også være kopier af gamle ting, som blev anvendt i barnets bedsteeller
oldeforældres tid. Også her er det påkrævet, at barnet får mulighed for at
iagttage, hvordan disse gamle ting bliver brugt. Herefter vil barnet efterligne, hvad
det har set.

Mange børn siger, at de i drømme har set nogle ting og redskaber og konstateret,
at disse ting bliver anvendt til et eller andet. I drømmene bliver tingene benyttet
enten af dem selv eller af andre, børn som voksne, måske i en fremmed,
spændende og anderledes verden. Det er drømme- og fantasigenstande og -
redskaber, hvis eksistens de ikke kender til, men de har en fornemmelse for, at de
måske har eksisteret eller engang vil komme til det.

Der er ingen grænser for fantasien og drømmen! Mange børn forsøger at tegne og
fortælle om ting, de har set eller oplevet i drømme. Nogle børn prøver på at
konstruere redskaberne og leger derefter med tingene, selvom de ikke præcist kan
forklare, hvad det hele går ud på. Det viser, at leg og drømme ingen grænser har
og kan inspirere til noget nyt og anderledes for dem, der kan drømme, iagttage og
lege.

©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk