Børnesygdomme og andre smitsomme sygdomme

(Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmark)

  • Om det at blive smittet, inkubationstid og smitteperiode
  • Forsvar mod smitsomme sygdomme
  • Vaccination beskytter dit barn mod sygdomme, der kan være meget alvorlige og
    måske endda livstruende.
  • De enkelte smitsomme sygdomme


De fleste af os voksne kan nok huske, hvordan det var at få børnesygdomme
dengang, vi var små. Det var ikke særlig sjovt, og den eneste trøst vi fik, lød:
“Det er godt, at du får det nu. Det ville være meget værre, hvis du fik det som
voksen.”

Men en ting er selv at blive syg. En helt anden ting er at have et barn, der får en
børnesygdom eller en anden sygdom, der ofte rammer børn. I første øjeblik kan
man godt blive forskrækket og forvirret: hvordan tackler jeg denne situation bedst?
Hvad er et normalt sygdomsforløb? Hvornår bør jeg kontakte vores læge?

Det kan være nyttigt lige at slå op i en bog eller på Internettet og se, hvilke
symptomer de forskellige sygdomme har, og hvordan man skal forholde sig. Men
der findes ikke noget opslagsværk, der kan erstatte en undersøgelse hos en
kyndig læge. Hvis dit barn er sygt og du er i tvivl om, hvad det fejler og hvor
alvorligt det er, bør du under alle omstændigheder kontakte jeres læge. Hellere en
gang for ofte end en gang for lidt!

Om det at blive smittet,
inkubationstid og smitteperiode

Man kan blive smittet med en sygdom fra andre mennesker eller i nogle tilfælde
fra dyr. Også levnedsmidler, vand og jord kan indeholde smittestoffer.
Sygdommene skyldes bakterier, virus, svampe eller parasitter.

Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er smittet, og indtil der opstår
symptomer på sygdommen. Smitteperioden er det tidsrum, hvor man kan smitte
andre.

Nogle sygdomme skyldes bakterier – f.eks. børnesår, nogle former for
halsbetændelse og kighoste. De fleste bakteriesygdomme kan helbredes med
penicillin eller lignende. Forskellige former for virus kan være årsag til forkølelse,
influenza, nogle former for halsbetændelse, de fleste børnesygdomme og
forkølelsessår. Det er kun meget sjældent, at det nytter at behandle
virussygdomme med antibiotika som f.eks. penicillin. De hyppigste
svampeinfektioner hos børn viser sig som hudlidelser, fx ringorm. Som oftest går
det over, når man smører et svampedræbende middel på. Lus, fnatmider eller
børneorm kan overføres fra et menneske til et andet og give gener, blandt andet i
form af kløe. Man kan få midler mod lus og fnat i håndkøb, og lægen kan
ordinere medicin mod børneorm.

Forsvar mod smitsomme sygdomme
Menneskets krop har gode muligheder for at forsvare sig mod smitsomme
sygdomme. I langt de fleste tilfælde opstår der slet ikke sygdom, selvom man har
været udsat for smitte.

Efter nogle infektionssygdomme beholder man evnen til at danne antistoffer mod
en overstået sygdom resten af livet, dvs. man er blevet immun. I disse tilfælde kan
man kun få sygdommen én gang. Det gælder især børnesygdommene. Andre
sygdomme kan opstå igen, fordi antistofferne kun bevares i kortere tid, eller
mikroorganismerne ændrer sig. Det gælder f.eks. for forkølelse, influenza og visse
maveinfektioner.

Vaccination beskytter dit barn mod sygdomme, der kan være meget
alvorlige og måske endda livstruende.
Ved vaccination sprøjter lægen dræbte eller svækkede virus og bakterier ind i
kroppen. Kroppen reagerer ved selv at danne antistoffer, og barnet opnår den
samme form for beskyttelse, som hvis det havde gennemgået sygdommen. Nogle
vacciner, fx kighostevaccine og Hib-vaccine, beskytter mod alvorlige
sygdomstilfælde, mens børnene er helt små. Hvis et barn senere får kighoste, vil
sygdomsforløbet være mildere. Efter seksårsalderen har børn selv beskyttelse
mod infektioner forårsaget af Hib (bakterien Hæmophilus influenzae type b).

Di-Te-Ki-Pol-vaccine forebygger difteri, stivkrampe, kighoste og børnelammelse,
som er sjældne, men meget alvorlige sygdomme.

MFR-vaccine beskytter børn mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er
sygdomme, der kan give alvorlige følger.

De enkelte smitsomme sygdomme
Når børn leger med søskende og kammerater, kommer de meget tæt på
hinanden, og derfor er det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig. Små
børn synes ikke altid, at det er spændende at vaske hænder hele tiden, så der er
god grobund for bakterier og virus. Her kommer en kort gennemgang af nogle
smitsomme sygdomme og et par tips om, hvordan man lettere kan klare en
sygdomsperiode, der føles lang og træls for både barnet og hele dets familie.

Børnesår
Meget smitsomme sår, der skyldes bakterier (stafylokokker eller streptokokker).
Smitteforhold: Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande.
Bakterierne kommer fra sårene, så længe de væsker, og så længe der er
skorper. Mange mennesker har bakterierne i næsen uden symptomer, og smitten
kan komme herfra.
Symptomer: Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt bliver til et
væskende sår, som så dækkes af gullige skorper. Sårene kan sidde overalt på
huden, men er hyppigst omkring næse og mund.
Behandling: Børnesår kræver normalt lægebehandling.
Forholdsregler: Hvis dit barn er i vuggestue- eller børnehavealderen og får
børnesår, bør du ikke aflevere det i daginstitutionen før sårene er tørret ind, og
skorperne er faldet af. Selvom der er påbegyndt behandling, kan sårene godt
smitte. Børn i skolealderen kan bedre holde sig rene og må derfor godt gå i skole
og institution, hvis ikke sårene er meget udbredte.

Fåresyge
En børnesygdom forårsaget af virus, som giver betændelse i spytkirtlerne.
Sygdommen er blevet sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften.
Symptomer: Fåresyge viser sig typisk ved let feber og hævelse og ømhed foran
øret. Symptomerne svinder oftest inden for en uge.
Behandling: Der er ingen behandling for sygdommen.
Komplikationer: Hos drenge efter puberteten kan der opstå smertefuld
betændelse i testiklerne. En anden komplikation til fåresyge er en form for
hjernehindebetændelse, som almindeligvis er ufarlig, men dog kræver
indlæggelse på hospitalet.

Kighoste
En børnesygdom, der skyldes en bakterie. Sygdommen kendes på
karakteristiske hosteanfald. De fleste børn er vaccineret mod kighoste, men
vaccinationen beskytter ikke fuldstændigt.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften. Der er størst smitterisiko i
forbindelse med forkølelse. Efter at de typiske hosteanfald er begyndt, aftager
smitten gradvis, men der kan gå op til seks uger, inden sygdommen er helt
overstået.
Hvis du både har en baby og et barn der går i institution, bør du være opmærksom
på, at den store kan være en rask smittebærer, som kan smitte den uvaccinerede
baby. Kontakt jeres læge for at få rådgivning!
Symptomer: Sygdommen begynder som en almindelig forkølelse med snue og
tiltagende anfald af tør hoste. Efter en til to uger kommer de typiske hosteanfald,
og der kan gå seks til otte uger inden sygdommen er helt overstået. Hos en
uvaccineret baby kan sygdommen få et alvorligt forløb med så udtalt
vejrtrækningsbesvær, at barnet må indlægges på hospitalet.
Behandling: Oftest kræver kighoste ingen medicinsk behandling. Giv dit barn
mulighed for at få megen frisk luft. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at
anvende antibiotika.

Mellemørebetændelse med øreflåd
Særligt mindre børn har risiko for at få mellemørebetændelse efter
forkølelsessygdomme.
Smitteforhold: Øreflåd indeholder oftest bakterier, der ikke kan forårsage sygdom
hos andre børn. Derfor smitter øreflåd almindeligvis ikke. Men i få tilfælde
indeholder øreflåddet bakterier, der kan fremkalde sygdom hos andre.
Symptomer: Mellemørebetændelse kan give udtalte smerter i ørerne. Barnet bliver
irritabelt, mister appetitten, har let feber, eventuelt mavesmerter, opkastning eller
diarré. Det første symptom kan være øreflåd på grund af, at trommehinden er
bristet.
Behandling: Lægen tager stilling til, om der skal iværksættes behandling.
Forholdsregler: Børn med øreflåd må godt sendes i institution, hvis de i øvrigt virker
raske, og hvis lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Hvis dit barn pludseligt får
øreflåd henne i institutionen eller skolen, bør barnet hentes hjem og lægen
kontaktes.

Meningokoksygdom (smitsom meningitis)
Sygdommen viser sig som meningitis (hjernehindebetændelse) og/eller
blodforgiftning. Sygdommen er hyppigst hos børn og unge, men forekommer i
alle aldre.
Smitteforhold: Meningokokker spredes gennem luften med smådråber, der opstår,
når vi hoster og nyser. Uden for kroppen dør bakterierne hurtigt.
Symptomer: Det er vigtigt at vide, at smitsom meningitis kan udvikle sig livstruende
på få timer. Det almindeligste er dog, at sygdommen udvikler sig i løbet af nogle
døgn. I begyndelsen kan sygdommen ligne influenza. Inden for et til to døgn stiger
temperaturen til 38-40° eller mere. Der er ofte stærk hovedpine, opkastninger og
manglende lyst til at spise og drikke. Når et større barn får smitsom meningitis, kan
det blive døsigt eller uroligt, forpint og irritabelt. Hos et spædbarn kan
symptomerne være noget anderledes. Barnet kan være mindre aktivt, vil ikke
spise eller drikke, græder ved mindste berøring, bliver tiltagende sløvt og kaster
op.Det er vigtigt at lægge mærke til, om barnet har feber, og om det har det
påfaldende dårligt.
Behandling: Barnet skal indlægges så hurtigt som muligt for at blive behandlet!
Smitsom meningitis behandles med antibiotika.
Forholdsregler: Hvis der i jeres nærmeste omgangskreds har været et tilfælde af
smitsom meningitis, er det vigtigt at I er opmærksomme over for sygdomstegn.
Får I mistanke om sygdommen, bør I straks kontakte lægen.
Vaccination giver god beskyttelse efter fem-seks dage over for den
meningokoktype, man er vaccineret mod. Beskyttelsen varer et par år.

Mæslinger
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen er alvorlig og kan medføre
komplikationer. Mæslinger forekommer sjældent, efter man er begyndt at MFRvaccinere.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften, og sygdommen er meget smitsom.
Symptomer: Sygdommen består af to perioder. Den første varer to til fire dage med
høj feber (39-40°), utilpashed, snue, hoste og røde, irriterede øjne. Efter et døgn
med næsten normal temperatur starter anden periode med ny temperaturstigning
og røde pletter først i ansigtet og bag ørerne, så over hele kroppen og ud på arme
og ben. Temperaturen falder, når barnet har haft udslæt i et par dage. Barnet er
ofte meget dårligt, og sygdommen varer som regel en uges tid. Behandling: Der er
ingen behandling for mæslinger.
Forholdsregler: Barnet bør komme til kræfter, inden det begynder i institution eller
skole for at undgå, at det får komplikationer. Mæslinger tærer meget på barnets
kræfter og giver nedsat modstandskraft.
Komplikationer: Hvis temperaturen ikke falder et par dage efter udslættets start,
kan det skyldes komplikationer. De almindeligste komplikationer er
mellemørebetændelse og lungebetændelse, men i sjældne tilfælde kan der
forekomme alvorligere komplikationer som meningitis (hjernehindebetændelse)
og hjernebetændelse.

Røde hunde
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen har et mildt forløb hos børn.
Hvis en gravid kvinde smittes, er der risiko for fosteret. Sygdommen er blevet
sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften.
Symptomer: Sygdommen begynder ofte med utilpashed, let forkølelse og
temperatur op til 38°. Lymfeknuderne på halsen og i nakken blive hævede og
ømme. Samtidig får barnet udslæt. Der er udtalt rødme i ansigtet, mens
udslættet på krop, arme og ben er småplettet og svagere rødt. Der kan være
kløe. Efter et par dage svinder udslættet, og sygdommen er overstået. Man kan
faktisk godt have røde hunde uden at få udslæt.
Behandling: Der er ingen behandling for sygdommen.

Skarlagensfeber
Skarlagensfeber indledes i de fleste tilfælde af halsbetændelse. Sygdommen har
et karakteristisk udslæt. Den skyldes en speciel stamme af streptokokbakterier.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften. Der forekommer smitte fra raske
smittebærere.
Inkubationstid: tre til otte dage.
Symptomer: Symptomerne er feber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og
utilpashed. Lymfeknuderne på halsen er hævede og ømme. Barnet får meget
små, røde pletter, der oftest sidder så tæt, at huden bliver skarlagensrød over det
hele. Uden behandling bleger udslættet af i løbet af en uge. En til to uger efter at
udslættet er begyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder. Måske en lille
trøst: man kan ikke få skarlagensfeber mere end én gang!
Behandling: Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med
penicillin. Denne behandling gør barnet smittefrit efter to dage.

Skoldkopper
En børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden.
Hvis en gravid kvinde smittes, kan der være risiko for fosteret.
Smitteforhold: Smitten spredes dels gennem luften, da der er virus i luftvejene, og
dels ved direkte kontakt med væske fra blærerne på huden. De tørre sårskorper
smitter ikke. Sygdommen er meget smitsom!
Symptomer: Skoldkopper kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet
er ofte det første sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og
breder sig derefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben. Udslættet starter som
røde pletter, hvor der så kommer små, vandklare blærer. Når blærerne brister eller
tørrer ind, dannes der sårskorper. Sygdommen plejer at være overstået efter en
uge, men skorperne kan være længe om at falde af. Inkubationstid: To uger.
Behandling: Der gives normalt ingen behandling for sygdommen. Imod kløe kan I
anvende en rysteblanding, som kan fås i håndkøb.
Forholdsregler: God hygiejne kan mindske risikoen for smitte ved berøring. Det er
vigtigt, at barnet vasker hænder og får klippet negle, så det ikke får betændelse i
huden af at kradse sig.
Komplikationer: Skoldkoppevirus forbliver i kroppen, efter at sygdommen er
overstået, og kan på et senere tidspunkt i livet blive årsag til helvedesild.

Tredjedagsudslæt
En kortvarig virusinfektion, som angriber børn i alderen et halvt til tre år.
Smitteforhold: Smitten spredes gennem luften. Der er smittefare under hele
sygdomsperioden og op til to-tre dage efter. Undgå kontakt med andre børn
under tre år i perioden.
Inkubationstid: 1 10-15 dage.
Symptomer: Sygdommen begynder pludseligt med feber, der holder sig på ca.
39° i to til fire dage. Barnet er ret upåvirket og kun let forkølet. Når temperaturen
falder, kommer der på kroppen små, blegrøde pletter, som svinder i løbet af en til
to dage, hvorefter barnet er rask.
Behandling: Der er ingen medicinsk behandling for sygdommen. Men det hjælper,
hvis du klæder dit barn af, så det ikke er overophedet, og sørger for, at barnet får
rigeligt at drikke.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmark
©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk