Kultur og social bevidsthed

Mennesker er forskellige – men hvorfor?

“Kultur” har bestemt ikke kun noget at gøre med god smag, musik eller kunst.
Kultur er den måde, man lever på i et samfund. Både måden, vi opfører sig på,
og opfattelsen af, hvordan man bør forholde sig over for andre. Børn helt ned til
fire- eller femårsalderen kan fornemme og tænke over, at der er forskel på den
måde, forskellige mennesker indretter deres daglige liv på – og at andre børn kan
have det meget anderledes end dem selv.

Børn lærer den omgivende kultur at kende på to måder:

  • Den direkte form, hvor børnene bevidst stiller spørgsmål, får kontante svar og
    derved opdager noget nyt, erfarer det nye og anderledes og prøver på at løse
    problemer.

  • Den indirekte metode, hvor børnene gennem direkte indlæring ubevidst tilegner
    sig holdninger og meninger om noget forskelligt og anderledes.

Den kultur, vi vokser op i, har meget stor indflydelse på, hvordan vi ser os selv og
andre. Mange af os vælger på et tidspunkt i vores liv at opsøge en anden kultur,
som vi hellere vil være en del af. Det kan være svært at gøre op med de roller og
normer, vi har levet med i årevis. Men det kan også være befriende.

At få et barn betyder at starte en egen, helt ny familiekultur, hvor du kan vælge
det bedste fra de kulturer, du har oplevet. Hvilken kultur vil du give dit barn?

©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk