Legen


  • Piger og drenges klassiske legeuniverser, 0-3 årsalderen

  • I de tre første år af børns liv
  • Jo mere vi er sammen…
  • Fra 3-5 år i børnehaven

  • Det "lille" store barns legeunivers, fra 5-6 år

  • Når det “lille” store barn leger
  • Pigerne følger med i alt nyt
  • Drengenes drøm om den nære fremtid
  • Drengenes drøm om magt og sejr

  • Børns leg med eventyr

  • Pigernes eventyrunivers
  • Historien fortæller om fortiden og fremtiden
  • Jeg rejser ind i en vanddråbe

  • Drengenes eventyruniverser
  • Krigen er ingen rigtig krig
  • Leg med fremtiden

  • Hvad er et pseudounivers, og hvad kan man bruge det til?
  • Pigerne, parodien og pseudouniverserne
  • Den utopiske kærlighed
  • Super-karrieren
  • Det dekadente – kærlighed, rigdom og magt!
  • Det søde liv

  • Drengene, parodien og pseudouniverset
  • Pigerne holder sig på afstanf
  • Lidt om at få sin egen planet
  • Job: eventyrer og videnskabsmand…


Piger og drenges klassiske legeuniverser, 0-3 årsalderen
Så længe dit barn er under to-treårsalderen, er det rimelig nemt for dig at følge
med i, hvad barnets leg handler om. Legen er meget virkelighedsnær og
efterligner de helt nære omgivelser og hverdagshændelser. Barnets leg og
drømme bevæger sig i det, man kan kalde traditionelle og klassiske
legeuniverser.


I de tre første år af børns liv
- er små drenge og piger interesserede i hinandens aktiviteter. Det er ikke
hinanden, de er interesserede i; men hvad den eller de andre gør, hvad de har af
legetøj og ting, og hvordan de bruger dem. De eksperimenterer med alle former for
genstande og med alt det traditionelle legetøj, uden at gøre sig de store
overvejelser over, om det er beregnet til piger eller drenge. Bare det er nyt, har
interessante funktioner eller vækker genkendelsens glæde hos barnet!

Genkendelsen er rettet mod genstande og ting, situationer og handlinger, som
børnene kender fra deres hverdag. For nogle børn forløber hverdagene mere
forskelligt end for andre børn, men der er trods alt nogle oplevelser og rutiner, de
fleste børn har tilfælles. Disse ting bliver der leget og eksperimenteret med. Mange
af legene er ens for både piger og drenge, men du vil opdage, at de efterhånden
bliver mere og mere forskellige.

De former for leg i henholdsvis pigernes og drengenes barndom, som vi vil se lidt
nærmere på her, er knyttede til børnenes tidlige alder og udvikling – cirka to-tre år
og opefter. Fra to-treårsalderen er det også efterhånden tydeligt, at legene
direkte tager udgangspunkt i det legetøj, som er rettet mod et bestemt køn, og de
fleste børn tillægger sig uden videre en adfærd, der passer til disse mønstre.

Jo mere vi er sammen…
Så længe børnene er små, er mange klassiske og traditionelle lege de samme for
både drenge og piger. Når børn og forældre er sammen, bruger de megen tid og
energi på snak og små samtaler, sange og historier. Det at I taler og synger
sammen giver dit barn en masse viden om vidt forskellige ting!

Mange børn på alderstrinnene mellem to og fire år får stadig ofte lov til at sove
hos mor og far. Børnene får godnathistorie og -sang og falder sikkert også i
søvn, mens der bliver læst eller sunget. At lave mad og hjælpe til med
rengøringen er for de yngste børn både en lege- og læreproces, som de gerne
deltager i. For ældre børn forholder det sig anderledes. Mange opfatter det som
en sur pligt.

At spadsere, at være på vandring eller bare at komme på besøg et fremmed sted
skaber et nyt univers i sig selv. Desuden er det en spændende udfordring, når
barnet skal lære at forholde sig til et andet eller nyt sted for kortere eller længere
tid. Der er nye regler for, hvordan man skal opføre sig, og der er også altid nye
mennesker, som barnet ikke kender. Kilderne til alle legene er
hverdagssituationer. For både drenge og piger er det vigtigste imidlertid det at
være sammen med forældrene og med børn, som de kender – måske fra
daginstitutionen.

Fra 3-5 år i børnehaven
I børnehaven ser det tit sådan ud, at pigerne finder sammen i stærke grupper,
mens drengene leger hver for sig. Drengene leger oftere alene, end pigerne gør.
Hver dreng leger med sit legetøj, f.eks. biler, små redskaber og byggesæt, eller
drengene leger motoriske lege – cykler, kører, klatrer, spiller osv.

Af og til får nogle af drengene lov til at komme ind i pigernes cirkel- og rollelege.
Men drengenes roller er som regel ikke så spændende som pigernes! Pigerne
bruger drengene til f.eks. at spille den udearbejdende far, lillebror i barnevognen
eller en slem hund, der helst skal blive i sin kurv. Pigerne vælger sig nogle gange
“favoritdrenge”, som de kan acceptere i legene. Det er sædvanligvis drenge, som
både forstår og har evnen til at kunne falde ind i pigernes særlige form for rollespil.

Det "lille" store barns legeunivers, fra 5-6 år

Når man leger at man er voksen.
Når dit barn bliver fem-seks år, får det stadig ideerne til sin leg fra hverdagen
derhjemme, i boligkvarteret, skolen og daginstitutionen. Også forholdet til andre
børn spiller en vigtig rolle, og efterhånden får medierne stadig større betydning for
barnets ideer til leg. Nogle børn fortsætter med at bruge dele fra det klassiske
legeunivers, når de bliver større, men generelt er børnene færdige med at lege
familielege.

De fem-seksårige går højt op i de unges verden og til dels de voksnes verden med
alle de muligheder og situationer, som for børnene stadig er ret uoverskuelige.
Børnene vil gerne være ældre, end de er og have magt over tingene. De forestiller
sig, at de er ti år ældre – med alle de spændende ting, der hører til det at være
teenager og “voksen”. Pigerne og drengene låner gode ideer fra hinanden – men
kun til en vis grad. Det er på dette alderstrin, at de anskaffer sig legetøj, som er
direkte rettet mod deres eget køn – godt hjulpet på vej af medier og reklamer for
produkter til deres alderstrin.

Når det “lille” store barn leger
I fem-seksårsalderen vil piger og drenge næsten det samme, nemlig klare sig selv,
bestemme selv, finde sin egen udtryksform, finde et fællesskab med andre,
drømme om at flytte hjemmefra, og opfinde en ny anderledes fremtid.

Pigerne følger med i alt nyt
Fra seks-syvårsalderen begynder pigerne at danne deres netværk omkring en
eller flere meget dominerende piger. De leger med kvindetraditioner, og denne
leg ser forskellig ud fra generation til generation. Pigerne tager hele tiden nye
ting og ideer med ind fra tv-serier, modeblade, ungdomsmagasiner, deciderede
pigeblade og idoler. Det gør, at to piger med en aldersforskel på et par år vil gå
op i vidt forskellige medier og idoler, fordi disse ting skifter meget hurtigt. Men
grundlæggende eksperimenterer de begge med, hvad det betyder at blive en
kvinde – og hvad de vil bruge deres kvindelighed til.

Drengenes drøm om den nære fremtid
I seksårsalderen er det den nære fremtid, der optager drengen. Han drømmer om,
hvad han “måske” godt kunne tænke sig at være, når han bliver stor. Drømmene
tager afsæt i, hvad drengen kender fra sin hverdag og forskellige medier – især tv
og bøger. Når han har drømmejobbet, skal andre mennesker beundre ham for
hans dygtighed, klogskab og styrke. Den seksårige dreng udforsker betydningen af
begrebet “mandighed” så ihærdigt og overdrevet, at hans drømme og fortællinger
bliver til “soap” med drengen selv i hovedrollen. Han ser sig selv som den stærke,
ansvarsbevidste og solidariske, som alle andre lægger mærke til og beundrer.
Styrke, ansvarsbevidsthed og solidaritet er tre begreber, som den seksårige ikke
helt forstår betydningen af, men han viser begreberne gennem sin adfærd i legen.

Drengenes drøm om magt og sejr

Fra seksårsalderen finder drenge sammen i interessegrupper og “bander”. De
leger med og omkring forskellige grundtemaer. Drengenes samvær får ofte en
særlig mission. Drengene er optaget af at udforske og afprøve magtformer og
viden. De tildeler sig selv og hinanden roller i deres grupper, og de vælger en
fast leder – eller en stærk dreng udråber sig selv til leder.

Drengene organiserer sig i en rangorden, og der kan jævnligt opstå mindre
kampe, når nogle andre drenge udfordrer lederen. Drengene diskuterer tit og
ofte, hvor vidt den, der bestemmer, gør det rigtige eller det forkerte, uanset om
vedkommende er god eller ond. At have magt og at udfolde magt er noget, som
drengene beundrer, og for dem er sejr og magt to sider af samme sag.

Børns leg med eventyr
Eventyr har nok i en eller anden form eksisteret næsten lige så længe som
menneskeheden selv. De fleste kulturer har ældgamle myter og eventyr, der skal
forklare, hvorfor man er til, og hvorfor man skal opføre sig på en bestemt måde.
Eventyr fra fremmede kulturer er blevet gendigtet og omskrevet og indgår i dag i
mange forskellige samlinger af alverdens eventyr.

Eventyrene har ofte en grusom og vild handling, der sætter fantasien i gang. Både
de ældste eventyr og de moderne bliver fortalt, skrevet om til film og vist i mange
forskellige former og udgaver. Børnene optager eventyrene i deres lege, fordi hvert
eventyr indeholder en historie om, hvordan det er at være i en situation, hvor det
menneskelige overlever på trods af uretfærdighed og ondskab.

Pigernes eventyrunivers
De fleste piger elsker at lege med eventyr, teater og drama. Fra seks- til
otteårsalderen begynder pigerne at gøre sig forestillinger om, at det, som foregår i
eventyrets verden, er noget ganske andet end det, der foregår til daglig.

Pigerne er meget bevidste om, at begrebet tid kan opdeles i fortid, nutid og
fremtid, så det er derfor muligt at lege med tiden. I stedet for direkte at kopiere
dagligdags begivenheder i nutiden begynder de nu at skabe fantasifulde scener,
der bliver fortalt som et eventyr eller omsat til drama. De fortæller om, hvad der
måske kan eller vil ske engang i fremtiden, og hvad der nok er sket engang i
fortiden.

Det er dejligt at bruge legen til at drømme sig langt væk til et lille lykkeligt
kongeslot! Her kan man få lov til at vokse op som prinsesse og blive behandlet
som sådan. Og en skønne dag bliver man gift med den flotte kongesøn fra
nabokongeriget. Hvad der så skal ske derefter, ja det må vi se til den tid!

Når pigerne leger med eventyr, lever de sig helt ind i handlingen. De bearbejder
livets store spørgsmål omkring kærlighed/had, tryghed/utryghed, harmoni/konflikt
fred/ufred, samt længsel efter “et eller andet”. Pigerne kan på dette alderstrin
skelne fuldstændigt klart mellem, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed.
Fantasien eller drømmen om måske at være en forbyttet prinsesse er derfor
næring for både dramatiske lege og dagdrømme. Pigerne kender efterhånden de
fleste klassiske eventyr fra fjernsynet og historiefortælling.

Temaerne i eventyrene – som bliver omsat i leg, sang og drama – er naturligvis
ikke virkelighed, så pigerne har på dette alderstrin ingen problemer med at sætte
sig ind i hovedpersonens eventyrliv. I eventyrene bliver hovedpersonen ofte sat
på flere prøver og må måske forlade hjemmet, f.eks. på grund af en ond stedmor.
Hun må udvikle sig til at blive en meget stærkere person. Måske kommer der
nogle små dyr eller en rigtig prins og hjælper hende, sådan som det sker i de
gamle eventyr. I de moderne eventyr kan hun sagtens klare sig selv, men det er
ikke let, selvom det sikkert alt sammen ender godt til sidst.

Historien fortæller om fortiden
og fremtiden
Syv-otteårige piger kan udmærket godt forstå, at tid kan være rettet mod
fremtiden eller fortiden. Det er stadig lidt svært for dem at få det store overblik
over de historiske sammenhænge, men pigerne er meget interesserede i, hvad
der er sket i fortiden. For eksempel spørger de: “Hvordan havde piger på min
alder det for hundrede år siden?”

Pigernes forståelse af historiske temaer bliver større, jo mere det drejer sig om
situationer i den pågældende periode, som pigerne let kan sammenligne med
noget de kender fra deres egen hverdag. Særlig spændende begivenheder og
samtidig livsnære hændelser som fødsel, skolegang, at være datter af en kendt
person, at møde det kendte i en anden tid og meget mere omsætter pigerne
gerne i deres leg og dramatik.

Hvis du gerne vil fremme din datters fornemmelse for historiske sammenhænge,
kan du give hende meget simple historiebøger, der f.eks. handler om
klædedragtens historie eller om, hvad man spiste i middelalderen. Måske kan I
sammen fremstille tøj til hende, der ligner noget af det, hun har set i
historiebøgerne. Eller I kan lave mad som i gamle dage.

Jeg rejser ind i en vanddråbe
Fra otte-tiårsalderen begynder pigerne at lege med utopien. I den utopiske verden
er opmærksomheden rettet indad mod naturen og sanserne. Hvis du har en
datter, vil du bemærke, at hun begynder at opfatte naturen på en anderledes
måde end hidtil. Hun er ved at blive bevidst om, at hun er en del af naturen.
I sin fantasi kan pigen rejse ind i en fremmed verden, som f.eks. kan være
befolket af smukke planter og dyr.

Ofte er det en rejse ind i det inderste af en smuk blomst, vanddråbe eller
lignende, hvor hun giver sig selv mulighed for at opleve og sanse det utroligt
smukke og fantastiske.
For nogle piger, der leger med den utopiske verden, kan det være svært at finde
legetøj og genstande, der kan stimulere deres drømme og leg. Derfor vælger de
ofte genstande fra naturen, der kan fungere som udgangspunkt for deres
fantasilege.

Drengenes eventyruniverser

Drengenes leg med eventyr
Det er fra seks- til otteårsalderen, at eventyrene for alvor kommer ind i
drengenes lege. Historierne i drengenes eventyrunivers er meget anderledes end
hos pigerne. Drengen i eventyret skal måske rejse ud i verden for at finde styrke.
Han kan midlertidigt forlade hjemmet, mor og far, konge og dronning for at lære
at klare sig selv, blive sat på prøve og kæmpe mod onde drager og kæmper.

Senere, når han har udviklet sig til en stærk ridder, kan han vende tilbage til sit
barndomsslot.

Drengen kan også ved en tilfældighed eller af ondskab blive forvandlet til f.eks.
en frø, og han må gå forfærdelig meget igennem for til sidst at få sin “gamle”
skikkelse igen.
I mange eventyr skal en dreng finde de gode og slutte sig sammen med dem for
derefter at kæmpe mod det onde. Med særlige våben eller magiske kræfter
udfordrer han skurken – og sejrer efter at have gennemgået grufulde ting.Andre
gange er han bare en lille dreng, som løser en gåde og får en præmie, f.eks. en
prinsesse!

Legenes historier er store, stærke og voldsomme. De foregår i fortiden eller
fremtiden, i en fjern verden langt væk fra vores dagligdag. Drengene prøver på at
lære at forstå sig selv ved at se sig selv i heltens rolle. Motiverne til deres lege
henter drengene fra heltehistorier om tapre mænd og krigere. Heltene kan også
være børn, måske en lille og meget kløgtig dreng, som kan hjælpe en gammel
konge, en general eller en kendt helt med at kæmpe imod de onde.

Krigen er ingen rigtig krig
At lege krig er en aggressiv leg, der ikke har noget med virkelig krig at gøre.
Krigslegene har drengene for sig selv, for denne form for aggressiv leg gider
pigerne ikke være med i. At krige i virkeligheden opstår på grund af misforståelser,
forskelligheder og grådighed, forstår drengene ikke. De efterligner bare soldaterne,
som de har set i krigsfilm eller i nyhedsudsendelser fra krigsområder.

Hvorfor skal drenge overhovedet lege krig? Hvor får de ideerne fra? Er det
fjernsynets skyld alt sammen? Mange forældre – nok mest mødre – bliver
bekymrede, når deres søn absolut skal kæmpe, slås, fægte og skyde. Men det er
der ikke nogen grund til. For det, drengen afprøver, er jo ikke krig. Han afprøver
nogle af de store temaer, der også beskæftiger os voksne: livet og døden,
fangenskab og frihed, ensomhed og fællesskab, meningsløshed og mening, det
gode mod det onde, rigtigt eller forkert og det skønne over for det grimme.

Leg med fremtiden
Som bekendt er det vanskeligt at spå – især om fremtiden! Det, at ingen ved
hvordan verden ser ud om fem, ti, 50 eller 100 år, gør det spændende for både
børn og voksne at drømme og forestille sig, hvordan ting mon bliver. For en tiårig
dreng er fantasier om fremtiden en fantastisk måde at afprøve, hvordan han gerne
vil have, at hans eget liv skal blive, og hvor godt han kan tackle alle mulige
situationer, der måtte komme, når bare han er voksen og endnu større og
stærkere end nu!

Teknologien spiller en stor rolle i fremtidsdrømmene og -legene. Drengene
opfatter fremtiden og science fiction som en udfordring, de må tage op og få det
bedste ud af. I tiårsalderen har drengene som regel ingen fornemmelse for de ofte
ret kringlede handlingsforløb i fortællingerne om fremtiden. Men de er fascinerede
af historier som StarWars og Star Trek og kopierer scenerne i deres lege. De
pynter på historierne, og de digter nye eventyr, som de fortæller for hinanden.

Når I skal bygge en rumstation eller et rumskib derhjemme, findes der mange
forskellige måder at gøre det på. Selvfølgelig kan man bare vælge den nemme –
og dyre – løsning og købe en fiks og færdig rumstation i en legetøjsforretning.
Men hvis din dreng virkelig skal sidde inde i et “rumskib”, kunne I jo tage et par
gamle flyttekasser og bygge et rumskib af det. I kan beklæde det hele med
sølvpapir og måske også lave en rumdragt i sølvpapir eller bruge en gammel
gennemsigtig eller sølvfarvet regnjakke.

Hvis din søn skal have en hjelm på hovedet, bør den for en sikkerheds skyld
være forholdsvis åben og fremstillet af åndbart materiale som f.eks. pap.

Hvad er et pseudounivers,
og hvad kan man bruge det til?

Når fantasien er “rigtig langt ude”
Jo ældre dit barn bliver, og jo mere det kender til historier og film, jo mere “langt
ude” bliver dets fantasier. Barnet afprøver mere og mere de fantastiske, “vilde”
historier, det oplever i f.eks. fjernsynets soapserier. Der kommer rigtig gang i
disse fantasier fra otte-tiårsalderen.

“Langt ude”-historierne bruger dit barn til at drømme om, hvor fantastisk et liv det
selv kan få, når det bliver stort. Barnet begynder at lege, at det har en helt
fantastisk karriere og masser af penge, at det finder den eneste ene og kan leve et
liv i luksus, omgivet af kendte og smukke mennesker.
Når fantasien om det fantastiske liv er helt vildt overdrevet, har barnet skabt en
verden, der ikke findes og for de flestes vedkommende aldrig kommer til at
findes. Sådan en verden kaldes også for et pseudounivers, og det er lige netop
sådan nogle “langt ude”-universer, vi i det følgende vil se lidt nærmere på.

Pigerne, parodien og pseudouniverserne
De fleste piger drømmer nok på et eller andet tidspunkt om det perfekte liv. Og de
fleste voksne ved nok, hvor få mennesker der faktisk kommer til at få et perfekt liv.
Men alle har lov til at have deres drømme, deres fantasi og deres utopi. Og
pigerne i otte-tiårsalderen kan få megen tid til at gå med at leve i deres helt egen
utopiske verden, hvor de drømmer om at have opnået alt, hvad man kan ønske
sig.

Den utopiske kærlighed
Utopi er det fantastiske, ikke-eksisterende og uopnåelige. Pigernes utopier tager
udgangspunkt i nøgle-ord som kærlighed, længsel, nærhed, harmoni, fred,
sikkerhed og eksistens. I det utopiske univers findes der kun kærlighed og ingen
konflikter. Naturligvis er pigen, sådan som hun leger det, meget smuk – og
næsten uopnåelig, indtil den rigtige mand dukker op. Sammen oplever de den
ubegrænsede kærlighed, hvor intet kan komme mellem det unge par, som
selvfølgelig har smukke og intelligente børn!

Super-karrieren
Den fantastiske karriere som sanger er også en leg, som pigerne er vilde med at
kopiere fra mediernes pop- og idoldyrkelse. Popstjerner og skuespillere fylder
meget i pigernes bevidsthed – allerede når pigerne er i seksårsalderen. Drømmer
din datter også om at være berømt og succesrig, blive fejret af sine fans og forfulgt
af sensationslystne journalister, gå i det smarteste, nyeste og dyreste tøj, eje flere
luksusvillaer og bo på de bedste hoteller når hun er på turné? En seksårig pige
kan sagtens finde ud af at omsætte sine drømme i leg, teater og musikoptræden.
Hun synger med på de nyeste hits og drømmer om selv at være den, der
optræder.

Måske “nøjes” hun også med at lege, at hun er sit idols stedfortræder eller
veninde, der er med til at opleve forskellige ting i stjernens spændende liv.
Medierne er selvsagt med til at forstærke opmærksomheden omkring de kendte
skuespillere og sangstjerner. Det samme gør forskellige dukker, der forestiller
stjernerne. Pigen eksperimenterer og opfinder historier for at få en følelse af at
opnå det uopnåelige – nemlig enten at være tæt på sit idol, eller selv at blive
stjerne.

Det dekadente
– kærlighed, rigdom og magt!

Når noget er blevet så forfinet, så overdrevet og “for meget”, at det ikke står i
forhold til hvad der er rimeligt, kalder vi det dekadent og rynker som oftest på
panden. Men måske drømmer vi alligevel i al hemmelighed om lidt af det
dekadente.

De små “store” piger opdager tidligt den dekadente verden, som tv-serier og
dameblade opbygger specielt for kvinder. Den dekadente verden er spændende
for pigerne, fordi den viser den mindre pæne side af drømmen om kærlighed og
tryghed. Hovedpersonen i tv-serien køber, hvad hun har lyst til og misbruger
kærestens, vennernes og familiens tillid. En seksårig pige kan godt opfatte denne
adfærd og omsætte den til meget dramatiske rollespil, der rigtigt får følelserne i
kog.

At lege med det dekadente som begreb får pigen til at beskæftige sig med etik og
moral. Hun ved jo godt, at kvinden på tv ikke opfører sig sådan, som man bør.

Så når din datter f.eks. lader sin ene dukke opføre sig hensynsløst og selvglad
over for en anden dukke, betyder det ikke, at din datter er blevet hensynsløs.
Hun forholder sig til hensynsløshed og afprøver sin egen etik og moral.

Det søde liv
Glamour er fortryllelse, glimmer, glans og pragt i en perfekt verden uden konflikter.
Når en pige skal drømme om det glamourøse liv, leger hun ofte med en dukke, der
står for alt, hvad pigen gerne vil være – smuk, slank, smart i tøjet og klog. Hun
omgiver sig med smukke eksotiske ting, klæder sig i flotte, kostbare lange kjoler
eller elegante jakkesæt. Hun er intelligent og selvstændig… og single.
Drømmene og legene med glamourdukken handler om det at bo i et stort hus
med tjenestefolk og park, rideheste og hunde, en flot sportsvogn, sejlbåd og
flyvemaskine. Alt er smukt og i skønneste orden.

Drengene, parodien og pseudouniverset
Omkring seksårsalderen begynder de fleste drenge at lege med rædsel og
hæslighed. Ikke fordi de forstår begreberne, men fordi de ved, at det giver
respekt fra andre og større drenge! De voldsomme lege med monsterdukker og
vold og gru har drengene for sig selv.

Pigerne holder sig på afstand
Drengene identificerer sig med heltene, der under voldsomme kampe skal vise at
de har magt og kontrol, styrke og handlekraft, selvstændighed og udholdenhed.
Det store, kolossale og støjende dominerer i denne form for leg, og drengene har
brug for megen plads til at gennemspille deres kampscener.

Legen er den eneste mulighed, drenge har for at eksperimentere med frygt,
uhygge og hæslighed, som ikke har det mindste med den almindelige hverdag at
gøre. Det specielt hæslige i historierne, som bliver omsat i leg, bliver beskrevet
med ord som korruption og falskhed, utilregnelighed og forræderi, “smat” og blod,
ensomhed og meningsløshed, tilintetgørelse og opløsning, udslettelse og glemsel.

Monstre, vampyrer og misdannede dyr og mennesker udgør det onde og indgår i
de voldsomme lege, der altid ender godt. Efter en voldsom kamp smadrer helten al
ondskaben – enten for altid, eller indtil drengene lader de onde figurer genopstå!

Lidt om det at få sin egen planet
Når en seksårig dreng drømmer eller leger, at han egenhændigt efter hård kamp
mod onde, ukendte rumvæsener finder en ny planet og opkalder den efter sig
selv, kan det kaldes “soap-heltemod”. Drengens drømme og historier handler om
“livet på flybasen” eller “rumstationen”. Han vil gerne være som heltene i de film,
han har set, og føle glæden ved at besejre onde kræfter og have en heldig
skæbne. Den seksårige helt omgiver sig gerne i drømme med tapre krigere eller
computernørder. Måske er også en smuk prinsesse, drengens mor eller søstre
med i fantasioplevelsen.

Job: eventyrer og videnskabsmand…
I syv- til tiårsalderen begynder mange drenge at lege med drømmene om utopiske
karrierer, dekadence og mandeidealer. Drømmen om den fantastiske karriere
handler om, at drengen er ekstremt berømt for det gode, han har udrettet. Måske
er han som voksen blevet videnskabsmand eller opdagelsesrejsende, og er netop
kommet hjem fra en rejse til jordens indre. Drengen er bestemt ikke længere
brandmand eller politibetjent, for det er jo bare almindelige helte – og dem legede
man, at man var, før man kom i skole!

©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk