Anmeldelse: Legetyper

Jørn Martin går grundig til værks, når han vil fortælle om børns leg – og han gør det både oversigtsfuldt og i et sprog, som gør det til en fornøjelse at læse om legens mange kategorier og typer.

Foruden at opstille legen i kategorier beretter han både poetisk og indfølende, med rigtig mange smukke eksempler, hvordan børn og voksne benytter forskellige måder at lære tilværelsen at kende gennem leg og ved at gå på opdagelse i livet, i både den lille og store verden.

Steenhold påpeger det vigtige i at forundres over livet, at bruge sin nysgerrighed, men især at kunne gå på opdagelse med andre, både andre børn, forældre og bedsteforældre.

En uundværlig og meget smuk bog om at lære livet at kende, både gennem leg og ved at leve livet i et tæt samvær med andre børn og voksne.

Regner Larsen Pens. skoleinspektør