Antiracistisk undervisning

Multietnisk pædagogik søger at modarbejde racisme og dens indflydelse i skolen, daginstitutionen og i samfundet.

Racismen er overbevisningen om, at bestemte etniske racer er overlegne på forskellige områder i forhold til andre racer. Racisme opererer både åbenlyst og skjult. Den åbenlyse racisme viser sig fx ved voldelige overfald, hærværk og graffiti. Den skjulte racisme er umiddelbart sværere at få øje på, hvilket ikke betyder, at den ikke eksisterer.

Den findes også i den danske skole, i læseplaner som ignorerer etniske minoritetsgruppers kultur, i mangel på præsentation af minoritetsgruppers kultur, i mangel på præsentation af minoriteters synspunkter i undervisningen, i undervisningsmateriale som latterliggør eller helt glemmer minoriteters sprog og kultur, og i forhåndsindstillinger til indvandrerelevers evner og færdigheder.
Konsekvensen af racisme er overbevisningen om at medlemmer af etniske minoritetsgrupper i samfundet naturligt indtager underordnede roller med et mindstemål af magt og autoritet.

Racisme påvirker indvandrerbørns selvopfattelse og blokerer for læring og uddannelse. Gennem racismens fremstilling af visse etniske grupper som legalt overordnede, får danske børn et fortegnet billede af sig selv, deres samfund og historie.

I ethvert samfund, mono- eller multikulturelt, er det skolens opgave at give børnene redskaber og anskuelsesmåder som er brugbare i det omgivende samfund. Anerkendelse af minoriteter og kulturel kompetence må være uddannelsesmæssige mål i alle skoler, ikke mindst i de skoler, hvor kendskabet til etniske minoriteter er begrænsede til mediernes fremstilling.

Skolen og børnehaven skal derfor:

  • Definere racisme, både den åbenlyse og skjulte
  • Undersøge racismens konsekvenser i skole og samfund
  • Gennemskue, hvordan den enkelte lærer påvirkes af racismen, fx i form af negative forventninger til børn fra etniske minoritetsgrupper
  • Udvikle en bevidst antiracistisk praksis, formuleret af samtlige lærere på skolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at skolens indvandrerlærer har udviklet en bevidst antiracistisk pædagogik, hvis skolens øvrige aktiviteter og holdninger demonstrerer det modsatte
  • Undersøge hvordan man griber forskellige former for racisme an! (øgenavne, mobning, konflikter i og uden for klassen)
  • Støtte de børn der udsættes for racistisk opførsel
  • Sørge for at de børn der opfører sig racistisk, udvikle en forståelse for konsekvenserne af deres opførsel overfor andre børn
  • Skabe mulighed for at diskutere racismen åbent med alle forældre
  • Undgå en undervisning som diskriminerer etniske minoritetsgruppers børn:

    • ved kun at brug danske som introduktionssprog i klassen
    • ved at udelukke indvandrerelever fra bestemte fag eller aktiviteter på grund af sproglige vanskeligheder
    • ved negative forventninger til indvandrerbørns indlæringsresultater
    • ved undervisningsmetoder som måske er fordomsfyldte eller ensidige overfor en bestemt gruppe elever
    • ved at gruppere eleverne på en måde som segregerer bestemte børn unødigt, og som kan være medvirkende til, at indvandrerbørn mister deres sociale tilhørsforhold til skolens øvrige elever
  • være opmærksom på racisme i læseplaner og skabe muligheder for at eleverne gennem deres undervisning lærer at dele hinandens interesser, ideer og kulturelle erfaringer.
  • Udvikle børnenes interesse i og forståelse for fremmede kulturers livsformer i lokalsamfundet og på tværs af nationale grænser.
  • Vise børnene at alle kulturer på et tidspunkt har bidraget til menneskehedens samlede udvikling.
  • Forholde sig kritisk og spørgende til nedsættende meninger og fortegnede fremstillinger og informationer om minoritetsgrupper.

    Farvede børn ofte har personlige erfaringer med diskrimination og fordomme mod deres kultur eller tilstedeværelse i Danmark. At give dem mulighed for at bearbejde disse erfaringer sammen med andre børn i klassen, er den mest direkte vej til at opbygge en antiracistisk forståelse. Det kan dog være svært at dele denne type personlige oplevelser med andre.
    Det kræver en speciel følsom og tillidsfuld stemning i klassen.
    Etableringen af sådant miljø i klassen er kun muligt, hvis skolen og børnehaven i øvrigt støtter antiracistiske holdninger.

    Dette er ikke mindst væsentligt i de tilfælde, hvor holdninger i lokalsamfundet åbent eller skjult støtte racistiske tendenser.
    Indvandrerbørn skal kunne stole på at skolen modarbejder racisme, og også udadtil demonstrerer at racistisk opførsel opfattes som et alvorligt brud på skolens regler og derfor har konsekvenser.

    nbsp;

    © 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk