Om holdninger og forventninger

Flere faktorer er afgørende for en lærers eller pædagogs bedømmelse af børnene, men i en etnisk blandet klasse eller børnegruppe kræver lærerens eller pædagogens opfattelse af et barn, dets familie og kulturelle miljø megen ekstra opmærksomhed.

Forholdet mellem et barns miljøbaggrund og uddannelsesmæssige resultater, samt begreber som ”ustimulerende hjemmemiljø, kulturel deprivation og sproglige mangler”!! – har, især af undervisere, været anvendt som forklaringsmodeller på børns manglende succes i skolen.
Sådanne forklaringer kan imidlertid virke blokerende for et barns indlæring, idet de ubevidst søger forklaringer ud fra en bestemt kulturs definition af mangler, succes og fiasko.
Mange vurderinger af et ”dårligt” (anderledes?) hjemmemiljø hænger sammen med holdninger til en bestemt social klasse.

Med race og etnisk gruppering kommer et nyt sæt forventninger om et barns indlæringskapacitet eller intellektuelle niveau ind i den samlede vurdering. Etniske grupper bliver let skydeskive for stereotype bedømmelser af deres evner og muligheder, idet holdninger om race og social klasse ubevidst kan påvirke en lærers eller pædagogs vurdering. Negative forventninger bliver desværre alt for nemt til selvopfyldende profetier, som på grund af deres ofte ubevidste karakter er vanskelige at bearbejde og behandle.

Et migrantbarn, som er meget langsomt til at læse, er ikke nødvendigvis sprogligt retarderet – og problemer med skrivning er bestemt ikke ensbetydende med mangel på intelligens. Men på grund af de generalisationskoder, som ligger til grund for vort bedømmelsessystem i folkeskolen, undervurderes et migrantbarns generelle evner and anlæg nemt.

Det er et spørgsmål om selve termen ”fremmedsproget” ikke i sig selv er udtryk for en total ignorering af de forudsætninger, indvandrerbørn bringer med sig i skolen. At være ”fremmed” er en ”afvigerkategorisering” i forhold til at være kendt og naturligt accepteret – og at være fremmedsproget anses for at være en uddannelsesmæssig belastning. Men anderledes forholder det sig med termen ”to-sproget”, som sædvanligvis betyder beherskelsen af 2 vesteuropæiske sprog, hvilket jo i flere uddannelsesmæssige sammenhæng har en vis prestige.

Uden at argumentere for at alle børn principielt har lige store evner og anlæg på alle områder, eller at forældres bidrag til deres børns uddannelsesmæssige udvikling er uden betydning, må man som lærer eller pædagog i en flerkulturel klasse eller børnegrupper være opmærksom på følgende:

  1. Holdninger til race og social klasse kan ubevidst påvirket vores bedømmelse af børns uddannelsesmæssige potentiale.
  2. Når et barn har problemer i en indlæringssituation er det væsentligt at undersøge selve undervisnings- eller læringssituationen, før man stempler årsagerne til problemerne som manglende evner hos barnet.


© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk