Behovet for multietnisk pædagogik

p class="MsoNormal">Integration af indvandrerbørn i danske skoler og daginstitutioner betragtes primært som et spørgsmål om intensiv danskundervisning, hvis formål er at gøre indvandrerbørn parate til at følge den almindelige undervisning (i normalklasser!)

Undervisningen

Undervisning af indvandrerbørn udgør et problem, hvilket, ifølge ”Undervisning af fremmedsprogede elever i folkeskolen 1984”, kræver en særlig tilrettelagt danskundervisning. Man får let det indtryk, at indvandrerbørn er en ubelejlig forstyrrelse i den traditionelle undervisning. Ud fra dette synspunkt har man foranstaltet forskellige støtteordninger, modtagerklasser, integrationsklasser, visitationsklasser, samt intensive sprogundervisningsprogrammer – alt sammen aktiviteter som foregår mere eller mindre adskilte fra ”normalklassens” undervisning.

Baggrunden

Baggrunden for en sådan politik er troen på at indvandrerbørn som behersker dansk, automatisk sidestilles med danske børn i konkurrencen om at begå sig i uddannelsessystemet. Foreløbige undersøgelser er mindre optimistiske med hensyn til vurderingen af indvandrerbørns opnåede danskkundskaber og integrering.

Hvad angår deres sociale integrering i klassen, på skolen og i lokalsamfundet, samt deres forhold til egen etnicitet, peger bl.a. Michael Søgaard Larsens undersøgelser i retning af at folkeskolen ikke lever op til sit formal: gennem en effektiv danskundervisning at skabe lige muligheder for indvandrerbørn.

At være fremmedsproget anses for en uddannelsesmæssig belastning. Disse elever har visse mangler, kulturelt og sprogligt, som man forsøger at kompensere for i form af særligt tilrettelagte undervisningstilbud. Lærerens holdning til indvandrerelever er præget af forventninger om sproglige og faglige problemer, sociale og religiøse tilpasningsproblemer, et vanskeligt forældresamarbejde, samt kulturelle og identitetsmæssige konflikter. De nævnte områder eksisterer og skal behandles seriøst, men undertiden kan disse mangelteorier virke blokerende for konstruktiv nytænkning.

Problemer og konflikter

De problemer og konflikter som indvandrerbørn anses for at have, søges løst ved formelt accepterende ordninger som fx skolelederen ret til at give fremmedsprogede elever fri, hvis deres religiøse højtider falder på almindelige hverdage.

De pædagogiske overvejelser, samt den generelle undervisningspraksis indenfor indvandrerområdet, dækker over en holdning som nok på overfladen accepterer indvandrebørns tilstedeværelse i danske skoler, men som mangler grundlæggende overvejelser omkring etablering af reel ligestilling af danske og tosprogede elever.

Med et stadigt stigende antal indvandrerbørn i danske skoler og et i fremtiden stort antal nye danskere, kan vi ikke blive ved med at praktisere en undervisning, som lader indvandrerbørn i stikken, og som indirekte opfordrer danske børn til blot overfladisk at acceptere etniske minoriteter.

Som et konstruktivt udgangspunkt for integration af etniske minoriteter i folkeskolen kan man vælge at arbejde ud fra tankegangen: Hvad der er godt for indvandrerbørn er godt for danske børn! Dette kræver, at man undlader at betragte indvandrerbørn som elever med kulturelle og sproglige mangler, men derimod som børn med kulturelle og sproglige muligheder.

© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk