Blomster, planter og træer er ikke legetøj eller noget man traditionelt leger med. Alle mennesker iagttager, leger i tankerne og gør sig forestillinger om deres tilstedeværelse og skønhed. Blomster og planter er spændende at iagttage, at lugte til, måske plukke, måske smage på samt lære deres navne at kende. Børns store opmærksomhed overfor planter begynder ved 2 års alderen. Afhængig af hvor man bor, vil børnene meget tidligt iagttage, at der nogle steder er mange af en bestemt slags blomster, planter og træer, mens andre er mere sjældne på bestemte steder.
|  |